ØLLGAARD vandt to ud af to søgte HOFOR udbud

I forsommeren gennemførte HOFOR et udbud af 15 delaftaler på rådgivningsydelser inden for forskellige fagdiscipliner og kompetenceområder. ØLLGAARD afgav tilbud på delaftalerne Vand og Mindre byggeri og fik førstepladser på begge aftaler.

ØLLGAARD har arbejdet tæt sammen med HOFOR på en lang række projekter gennem årene, så vi ved, at HOFOR er en professionel bygherreorganisation med høje krav til rådgiverens faglige kapacitet og standard. Derfor er vi overordentlig stolte af at blive vurderet som nummer 1 på de delaftaler, vi har søgt inden for områderne ”Vand” og ”Mindre Byggeri”, og vi glæder os til de næste mange års samarbejde med HOFOR.

Delaftale 1 omfatter vandrådgivning ifm. HOFORs mangeartede produktions- og vanddistributionsaktiviteter. Det kan være projektering, myndighedsbehandling, udbud og byggeledelse i forbindelse med ledningsomlægninger, bygværker, vandværker og kildepladser. Udarbejdelse af analyser, net modellering, VVM, miljøundersøgelser og hydrauliske beregninger. Kortlægning af risiko i forhold til DDS dokumenteret drikkevandssikkerhed, og udførelse af grundvandskemiske vurderinger (både naturlige og miljøfremmede stoffer), vandboringer, geotekniske boringer og grundvandsænkning. ØLLGAARD gav tilbud på delaftalen ”Vand” med Archiland som underrådgiver, og tilsammen dækker vi hele spektret af kompetencer og specialer.

Delaftale 12 omfatter rådgivning med overvægt af ingeniørarbejder ifm. mindre nybyggeri samt om- og tilbygninger, og her er ØLLGAARD den eneste rådgiver, der har fået rammeaftalen tildelt. Typiske opgaver vil være analyse, projektering, myndighedsbehandling, udbud og byggeledelse, og kvalitetssikring af udført arbejde, eget såvel som andre rådgivere. Det er opgaver som ØLLGAARD har gode erfaringer med, og vi er overbeviste om, at vi med vores kendskab til både vandforsyning og byggeri kan være med til at skabe merværdi for HOFOR.

Foto fra tidligere projekter ØLLGAARD har løst for HOFOR

Foto fra tidligere projekt ØLLGAARD har løst for HOFOR.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@ollgaard.dk