Renovering af tårnene på Søtorvet

Renovering af tårnene på Søtorvet var en praktisk, teknisk og håndværksmæssig udfordring, der blev løst ved hjælp af traditionelt håndværk.

De karakteristiske tårne på Gothersgade 160 og Søtorvet 5 var så voldsomt medtaget af råd og svamp, at et hurtigt indgreb var påkrævet. I den forbindelse blev ØLLGAARD bedt om at fastlægge omfanget af skaderne i tårnkonstruktionen.

Der blev etableret midlertidig understøtning, mens vi fik gennemført mikrobiologiske analyser. Derefter udarbejdede vi beregninger og skitser til udskiftning af de svampeskadede konstruktioner.

Ejendommen er tegnet af Vilhelm Petersen og Ferdinand Vilhelm Jensen, og den blev opført i 1873-76. Bygningen er fredet, hvilket betyder, at renoveringen skulle udføres med oprindelige samlingsmetoder og godkendes af Kulturstyrelsen, inden håndværkerne kunne gå i gang med arbejdet.

Hvert af de fire tårne er 14 meter højt og vejer 20 tons. Det består af en tømmerkonstruktion beklædt med skifer og zink.

På baggrund af erfaringer med de første to tårne, der blev restaureret på stedet, blev de sidste to tårne af byggetekniske og økonomiske årsager løftet ned i terrænniveau, hvor renoveringen fandt sted. Da arbejdet var færdigt, blev tårnene løftet tilbage på plads.

Projektomfang

Renovering af tårne på Gothersgade 160/Søtorvet 5 i København

Ydelser

Fagingeniør/konstruktioner. Bygningssyn, projektering og tilsyn under udførelse.

Projektperiode

2014-2016

Bygherre

Jeudan Servicepartner

Arkitekt

Vilhelm Petersen og Ferdinand Vilhelm Jensen

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@ollgaard.dk