Center for Sundhed og Samfund

Ombygning af tagetage i fredet bygning til studiepladser og multimedierum.

Center for Sundhed og Samfund under Københavns Universitet er flyttet ind i det tidligere Kommune Hospitals bygninger ved søerne i København. Bygningskomplekset fra 1863 er fredet i klasse A. Det påvirker mulighederne for at tilpasse de fysiske rammer til universitets formål gennem ombygninger og vedligeholdelsesarbejder.

KU24 var oprindeligt en afdeling for sindslidende, og bygningen med det gennemgående stribede murværk og den rytmiske vinduesplacering var en central del af det oprindelige anlæg. Ved at renovere det originale skiftertag, reducere nogle af de meget synlige ventilationsskorstene i stål og udskifte ovenlysvinduer med kviste fik tagetagen et mere originalt udtryk, samtidig med at pladsen kunne udnyttes til administration og studiepladser.

Opgaven er løst som delt rådgivning med ØLLGAARD som fagingeniører på konstruktioner og installationer. ØLLGAARD var rådgiver på totalrenoveringen, der omfattede udbedring af svamp og rådskader. Projektering af nye el, vvs og ventilationsanlæg. Samt en række konstruktionsændringer, idet eksisterende ovenlysvinduer skulle konverteres til kviste. Hele projektet blev gennemført i løbet af 2014.

Under projekteringen stod ØLLGAARD for dialogen med Kulturarvsstyrelsen, der skulle godkende alle konstruktionstegninger.

Projektomfang

Totalrenovering og ombygning af 1.000 m2 tagetage i delvist fredet bygning til studiearbejdspladser under Københavns Universitet.

Ydelser

Projektering af konstruktioner, el, vvs og ventilation i forbindelse med renovering og ombygning af tagetage.

Projektperiode

2014

Bygherre

JEUDAN Ejendomme

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@ollgaard.dk