Tagrenovering af fredet universitetsbygning med projektering og udførelse af nyt undertag under hensyn til bevaringskrav.
Læs mereFacaderenovering på fredet bygning
Facaderenovering af Grønnegården på Frederiksberg Rådhus. Bygningen er fredet med en SAVE-værdi på 2.
Baggrund for projektet
Frederiksberg Rådhus, tegnet af Henning Hansen og opført mellem 1942 og 1953, er et fremtrædende eksempel på nyklassicistisk arkitektur med en SAVE-værdi på 2. Byggeriet blev præget af et længere afbræk grundet materialemangel under og efter 2. Verdenskrig, og blev først fuldført efter Hansens død af arkitekterne Carl Nimb og Helge Holm.
Rådhuset er karakteriseret ved sine prægtige træpaneler, kunstneriske udsmykning og det smukke gårdrum kaldet Grønnegården, hvor ØLLGAARD i samarbejde med Rønnow Arkitekter og Frederiksberg Kommune nu bidrager til en nænsom restaurering af facaderne. Projektet blev igangsat på baggrund af konstaterede skader på pudslag og en betondrager integreret i facaden ud for festsalen.
Omfang og teknik
Restaureringen omfatter arbejde på to facader i Grønnegården, hvor den eksisterende puds, der flere steder er løsnet, fjernes og erstattes med nyt pudslag. Den nye overflade tilpasses nøje i farve og struktur for at sikre en ensartet overgang til de tilstødende facader. Inden arbejdet kunne gå i gang, blev der konstateret skader på en indbygget betondrager, som ikke fremgik af det oprindelige tegningsmateriale. Drageren viste sig at have korroderet armering og afskallet beton. Af hensyn til både økonomi og tidsplan blev det besluttet at levetidsforlænge drageren gennem betonrenovering frem for en fuld udskiftning.
Proces
Besigtigelsen afdækkede behovet for en målrettet betonrenovering. Arbejdet indebærer frihugning af skadet beton, rensning og kontrol af armering, ru overfladebehandling samt svumning og omstøbning med et anerkendt system til betonreparation. Afslutningsvis pudses og filtses facaden, så den fremstår harmonisk. Arbejdet udføres som hovedentreprise med omfattende byggepladslogistik og en række understøttende tiltag.
Stillads for murerarbejderne er et kl. 4 stillads, der kan give nogle relativ store punktlaster på det eksisterende dæk. Derfor er det nødvendigt med understøtning af stilladser på eksisterende dæk over kælder.
Betonrenoveringen, som er valgt som metode, forventes at forlænge levetiden af betondrageren med 10 til 20 år. Projektet afsluttes med en fuld retablering af facader og omgivelser, mens en mere omfattende renovering eller udskiftning af betondrageren forbliver en langsigtet opgave for fremtiden.
Projektomfang
Facaderenovering af Grønnegården på Frederiksberg Rådhus. Bygningen er fredet med en SAVE-værdi på 2.
Ydelser
ØLLGAARDs ydelser er ift YBL18 Pkt. 5 Udbudsprojekt. Pkt. 6 Udførelsesprojekt og pkt. 9 ydelser, herunder forundersøgelser og planlægning
Projektperiode
2023
Bygherre
Frederiksberg Kommune