Maskiningeniør til spændende drikkevandsprojekter

ØLLGAARD er en af Danmarks mest erfarne og engagerede rådgivere inden for drikkevandsforsyning. Vi har sat vores præg på hundredvis af projekter – og vi er langt fra færdige. Derfor søger vi endnu en maskiningeniør, som har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt og socialt velfungerende hold.

Om jobbet

Hos ØLLGAARD bliver du en vigtig del af de store og toneangivende projekter inden for vandforsyning i Danmark. Her følger du processen hele vejen – fra de første streger i procesdesignet til anlægget er sat i drift. Opgaverne er varierede og spænder fra skitse- og detailprojektering i 3D-værktøjer som Revit, Plant 3D og Inventor til udarbejdelse af tekniske kravspecifikationer og dimensionering af røranlæg og maskinkomponenter. Du kommer til at stå for specifikation, indkøb og CE-mærkning samt indsamling og systematisering af dokumentation.

En stor del af vores projekter handler om renovering og videreudvikling af eksisterende anlæg, hvor der skal tænkes i løsninger, der både forbedrer driftssikkerhed, arbejdsmiljø og energieffektivitet. Sideløbende bidrager du til byggeledelse og projektopfølgning. Med din praktiske tilgang spiller du en central rolle i alle projektets faser fra projektering til fagtilsyn, test og indkøring i tæt samspil med kolleger, bygherrer og entreprenører.

Om dig

Vi forestiller os, at du er maskiningeniør, produktionsingeniør, maskinmester eller har anden teknisk baggrund. Du er nyuddannet eller har nogle års erfaring – gerne inden for røranlæg, pumper, kompressorer og lignende tekniske installationer. Det er en fordel, hvis du samtidig har kendskab til el-teknik og styring, rør- og stålkonstruktioner eller pumpeanlæg, da vi ofte arbejder i grænsefladen mellem mekanik og el. Du trives i dialogen med kolleger, bygherrer og samarbejdspartnere, tager ansvar for dine opgaver og er ikke bange for at byde ind med idéer og løsninger. Et sikkert, teknisk overblik gør dig i stand til at navigere i komplekse projekter – uden at miste sansen for detaljen. Og vigtigst: Du er nysgerrig, samarbejdsorienteret og har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi lykkes sammen.

Om ØLLGAARD

ØLLGAARD er en traditionsrig virksomhed med en dynamisk ledergruppe, der ikke er bange for at gå nye veje i bestræbelserne på at indfri vores fælles visioner. Vi tilbyder et indholdsrigt job og sparring med gode kolleger på et højt fagligt niveau. ØLLGAARD lægger stor vægt på god projektledelse – ikke som proces for procesens skyld, men fordi det giver bedre samarbejde, højere kvalitet og mere arbejdsglæde.

Vores kontor ligger i en hyggelig villa på Strandvejen i Hellerup. Vi har høj trivsel og et stærkt socialt sammenhold med jævnlige arrangementer og fælles aktiviteter som fredagsbar, bordtennis, badminton, padel tennis og indendørs fodbold. Samtidig får du en afvekslende hverdag med udstrakt fleksibilitet og frihed under ansvar. Det giver mulighed for at præge arbejdet og fokusere på de opgaver, du virkelig brænder for.

Vil du med på holdet?

Send dit CV og en kort ansøgning mærket ”maskiningeniør + dit navn” til job@nullollgaard.dk inden den 15. august 2025. Du er også velkommen til at kontakte partner og afdelingsleder Anders Christiansen på ac@nullollgaard.dk, hvis du ønsker at høre mere om jobbet. Vi glæder os til at høre fra dig.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup
Tlf. 3961 0161

ØLLGAARD er en rådgivende ingeniørvirksomhed, der tænker i kreative helhedsløsninger. Vi er knap 50 engagerede kolleger mellem 18 og 80 år, der hver dag bruger vores tekniske faglighed på at afdække muligheder og finde de løsninger, der bedst opfylder bygherrens ønsker og behov. Vores motto er, at (næsten) alt kan lade sig gøre.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk