Transmissionsledning Kbh – Dragør

De lokale vandværker i Dragør kan ikke længere kan dække kommunens vandbehov.  Derfor har ØLLGAARD fået til opgave at projektere en ny transmissionsledning fra HOFORs forsyningsnet i København til spidsen af Amager. 

Der skal etableres en ny transmissionsledning gennem tæt bebygget område fra HOFORs forsyningsnet i København til Dragør. Baggrunden for projektet er den, at de lokale vandværker i Dragør ikke længere kan dække kommunens vandbehov. Grundvandet i Dragør er udfordret af forurening med miljøfremmede stoffer som pesticider og PFAS samt høje koncentrationer af klorid, natrium og kalium. Desuden er indvindingsmulighederne geografisk begrænsede af blandt andet lufthavnen, det marine forland og Øresund.

Som følge af disse forhold er de lokale vandværkers bidrag til vandforsyningen reduceret til ingenting, og Dragør er nu fuldt ud afhængig af vand fra Tårnby Forsyning, hvor kun forbindelsen via Englandsvej kan dække hele kommunens behov. Den nye transmissionsledning skal sikre Dragør Kommunes fremtidige vandforsyning ved at etablere en direkte forbindelse fra HOFORs ledningsnet i København til Dragør.

Som rådgiver har ØLLGAARD haft ansvaret for planlægning af ledningens tracé samt for håndtering af de komplekse tekniske og logistiske udfordringer, der er forbundet med projektet. Ledningen bliver 7,1 km lang, og HOFOR har dimensioneret den til ø450 PE100. Ledningen skal løbe gennem tre kommuner og krydse kritisk infrastruktur i form af Københavns lufthavns landingsbaner. Det kræver nøje planlægning og tæt samarbejde med Dragør, Tårnby og Københavns Kommune, Københavns Lufthavne samt andre relevante interessenter.

Der er i projekteringen af ledningen lagt særlig vægt på skylninger og idriftsættelse, forankringer, krydsninger af eksisterende ledninger, sammenkoblinger, midlertidig trafikafvikling, arbejdsmiljø og miljø samt udførelsesmetoder og bygbarhed.

ØLLGAARDs ydelser omfatter projektforslag, hoved- og udbudsprojekt med option på byggeledelse og tilsyn under udførelse.

Projektomfang

Etablering af 7,1 km lang transmissionsledning fra København til Dragør. Ledningen er dimensioneret til ø450 PE100 PN10 SDR 17

Ydelser

Ift. Ydelsesbeskrivelser for Anlæg 2019 omfatter ØLLGAARDs ydelser: Pkt. 2 Projekteringsledelse. Pkt. 3 Forslag. Pkt. 4 Myndighedsprojekt. Pkt. 5 Udbudsprojekt. Pkt. 7 Udførelse og flere pkt. 9 ydelser, herunder geotekniske undersøgelser, miljøundersøgelser, særlig mødevirksomhed.

Projektperiode

2023-

Bygherre

HOFOR

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk