Ombygning af skolegård med nedlæggelse og flytning af toilet og opgradering af udendørs faciliteter
Læs mereHelhedsplan for Jægerspris Skole og Bibliotek
Jægerspris Skole har haft adresse på to matrikler. For at samle aktiviteterne har vi udarbejdet en helhedsplan, så skolen samles på Møllevej nr. 90. De frigjorte arealer på Møllevej nr. 100 bruges til at samle en række andre kommunale funktioner såsom to idrætshal, specialskoler, lokalarkiv og Jægerspris Bibliotek.
På basis af den indledende bygningsregistrering er der udarbejdet en helhedsplan, der optimerer arealanvendelsen i de to bygninger med tilhørende økonomiske overslag. Planen, der siden er blevet udført, indebærer ændringer i bygningsfysik og bygningsinstallationer. På skolen er der blandt andet etableret nyt områdekøkken, ny motorik- og tumlesal og nye lokaler til Håndværk og Design. Det nye bibliotek og læringscenter har fået renoveret personale og tekøkken, og der er etableret en foyer med café-område.
Som følge af den ændrede ruminddeling har vi projekteret nye el-, vand-, varme- og afløbsinstallationer, og der er etableret ventilation i de ombyggede lokaler. For at udnytte pladsen bedst muligt er der fjernet og opsat vægge. Over muråbningerne er de statiske konstruktioner forstærket med nye stålbjælker med brandisolering.
ØLLGAARD har været ingeniør i et totalrådgiverteam på begge projektet. Vores ydelser omfatter indledende rådgivning, forslag, myndighedsprojekt, udbudsprojekt, udførelsesprojekt og fagtilsyn under udførelse.
Projektomfang
Helhedsplan med ombygning og ny indretning af skole, to specialskoler og bibliotek på Møllevej 90 og 100. Projektet udføres i hovedentreprise
Ydelser
Bygherrerådgivning, projektering, udbud i hovedentrerprise og fagtilsyn under udførelsen
Projektperiode
2018-2020
Bygherre
Frederikssund Kommune