Byggeteknisk undersøgelse af almene boliger med 527 lejemål fordelt på 8 etageblokke á 4 etager. Bygningerne er opført i 1964.
Læs mereRenovering af Kildevang
ØLLGAARD har gennem en årrække været rådgivende ingeniør på en række projekter med renovering af Kildevang på Strandvejen 22-32.
Kildevang er en enkel, hvid boligejendom tegnet af den modernistiske arkitekt Svend Fournais. Bygningen blev opført i 1960, og de senere år har beboerne døjet med vandskader og sprængte vandrør. Efter grundige forundersøgelser har ejeren besluttet at gennemføre en større renovering af bygningen.
ØLLGAARD har været teknisk rådgiver på Kildevang gennem en årrække. Det giver et indgående kendskab til bygningen, som den nye ejer ønsker at udnytte. Det seneste projekt omfatter renovering af altanværn og betonskader, idet de oprindelige altanværn er bygget sammen med murværket, og de to materialer bevæger sig forskellige. Det betyder, at der dannes revner, som over tid kan medføre større bygningsskader, med mindre konstruktionen – som her – renoveres. De udvendige arbejder omfatter desuden en udskiftning af belægningen, og indvendigt skal faldstammerne udskiftes, og samtlige 185 lejligheder skal have nyt brugsvandsanlæg.
Forløbet inddeles i etaper, og der gøres en stor indsats for at planlægge processen og skabe en fornuftig byggelogistik, der minimerer generne for de enkelte beboere. Hele projektet ventes afsluttet til august 2017, hvor de sidste håndværkere forlader Kildevang.
Projektomfang
Betonrenovering af facader, udskiftning af altanværn, belægninger, faldstammer og brugsvandsanlæg i boligejendom med 185 lejligheder beliggende på Strandvejen 22-32 i København.
Ydelser
Projektering, projekteringsledelse, projektforslag, hovedprojekt, projektopfølgning, byggeledelse og fagtilsyn
Projektperiode
2016-2017
Bygherre
Sampension
Arkitekt
Mangor & Nagel