VenligBolig+ Roskildevej 54

Etablering af præfabrikerede træmoduler, der indrettes som 41 boliger på Frederiksberg med plads til 77 beboere. Hver bolig består af køkken, opholdsrum, værelse og bad fordelt på 30 m2. De suppleres af fælles faciliteter som vaskeri, tagterrasser og fælleslokaler, der skal understøtte interaktion mellem beboerne i hverdagen. Halvdelen af VenligBolig+ udlejes til ressourcestærke studerende, der påtager sig en mentor rolle over for en af de flygtninge, der bor ved siden af. På den måde skal boligerne fremme integration og danne rammen om et socialt bæredygtigt hverdagsliv.

ØLLGAARD er ingeniørteknisk rådgiver på konceptet og har udarbejdet energirammeberegninger, statisk dokumentation for fundamenter og projekteret føringsveje og installationer. Vi har varetaget myndighedsbehandling og udarbejdet beskrivelser, der danner grundlag for et funktionsudbud. Målet er at skabe attraktive boliger, der lever op til de funktionelle behov og kravet om høj kvalitet inden for en begrænset økonomi.

VenligBolig+ er en videreudvikling af VenligBolig konceptet, der vandt Dansk Designpris 2017 i kategorien ”Visionary Concepts” med den begrundelse, at det er en velfærdsvision, som samtænker integration, borgerinddragelse og deleøkonomi i forsøget på at løse en presserende samfundsopgave. Projektet vandt prisen som Årets Byggeri 2019 i kategorien Bolig.

Konceptet er udviklet af Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter i samarbejde med Johan Galster fra We Do Democracy.

Projektomfang

Etablering af 1870 m2 præfabrikerede studie- og flygtningeboliger efter konceptet VenligBolig+ på Roskildevej 54 på Frederiksberg.

Ydelser

Forprojekt, hovedprojekt med myndighedsprojekt og funktionsudbud.

Projektperiode

2018

Bygherre

Frederiksberg Forenede Boligselskaber

Arkitekt

ONV Arkitekter og Vega Landskab 2-1

Entrepenør

BM Byggeindustri

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk