Ny integreret daginstitution i Vinge

Opførelse af ny integreret daginstitution i Vinge med plads til 114 børn i alderen 0-6 år. Projektet fokuserer på bæredygtighed og naturintegrerede løsninger, der skaber sunde og holdbare rammer for både børn og personale. ØLLGAARD er ingeniør i et totalrådgiverteam med RUM arkitekter.

Bæredygtighedsaspektet i projektet er gennemgående og bygger på ni centrale aspekter: Variantsammenligning, Kvalitet i udførelsen, Kommunikation, Biodiversitet, Støj, Dagslys og kunstbelysning, Overgangszoner, Rengøringsvenlighed og Cykelparkering. Det sikrer fokus på et helhedsorienteret bæredygtighedsperspektiv.

Projektet anvender naturlige og holdbare materialer som træ, genbrugspaneler og sammenpresset halm. Bygningen opføres med et grønt seduntag og facader i naturmaterialer, herunder ubehandlet træ og genbrugspaneler i burnt wood og douglas træ. Fundamentet udføres som traditionelle stribefundamenter under vægge og punktfundamenter under søjler, mens terrændækket støbes på sandpude med indlagt gulvvarme og radonsikring. Den bærende konstruktion består af præfabrikerede træskeletelementer med sammenpresset halm i kombination med CLT-elementer.

De tekniske løsninger er miljøvenlige og tilpasset lokale forhold. Der etableres LAR-anlæg med adskillelse af regn- og spildevand. Indeklimaet optimeres gennem akustisk regulering og indeklimasimulering, hvilket sikrer, at bygningen overholder komfortkrav og tilbyder et sundt miljø. Alle løsninger udføres med særlig fokus på rengøringsvenlighed og hygiejne, så daginstitutionen nemt kan opretholde en høj standard.

Byggeriet overholder Bygningsreglementet BR18 og er designet med en lav CO2-belastning på ca. 9,1 kg CO2/m²/år. Børnehuset og dets udearealer er designet til at understøtte naturbaserede aktiviteter, mens cykelparkering bidrager til en bæredygtig transportadfærd.

I forhold til Ydelsesbeskrivelserne for Byggeri og Anlæg opfatter ØLLGAARDs ydelser pkt. 1. Indledende rådgivning, Byggeprogram, pkt. 3 Forslag Dispositionsforslag, Projektforslag pkt 4. Myndighedsprojekt pkt. 5 Udbudsprojekt med udbud i hovedentreprise pkt. 6 Udførelsesprojekt pkt. 7 og pkt. 8 Byggeledelse, fagtilsyn og projektopfølgning under Udførelse og Aflevering samt pkt. 9 ydelserne IKT, Interessenter og brugere, Bæredygtighed, AMK, Udbud, ”Som udført” og Bistand ifm. idriftsætning og drift.

Projektomfang

Opførelse af 912 m2 integreret daginstitution i Vinge med plads til 114 børn i alderen 0-6 år.

Ydelser

Ift YB18 Pkt. 1 Indledende rådgivning. Pkt. 3 Forslag. Pkt. 4 Myndighedsprojekt. Pkt. 5 Udbudsprojekt. Pkt. 6 Udførelsesprojekt. Pkt. 7 Udførelse. Pkt. 8 Aflevering og flere pkt. 9 ydelser

Projektperiode

2023-2026

Bygherre

Frederikssund Kommune

Arkitekt

Rum

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk