Ungdomsboliger på Amager

Wind Ejendomme fik opført 24 ungdomsboliger på en godt 400 m2 grund ud til Lergravsparken på Øresundsvej. ØLLGAARD var bygherrerådgiver på projektet og stod for udbud i totalentreprise. Udbuddet beskriver byggeriets baggrund, visioner, disponering af funktioner, tekniske krav, økonomi og tid, samt en række øvrige forhold med betydning for byggeopgavens løsning.

Etableringen af ungdomsboliger skulle skabe sammenhæng med de øvrige boliger i kvarteret, sikre en større bredde i beboersammensætningen og gøre bydelen mere levende.

Bygningen blev opført i fem etager med tagetage og kælder og plads til butikker i stueetagen. Der er bærende præfabrikerede betonelementer i facaderne, og etageadskillelsen er udført som selvbærende præfabrikerede betondæk, der hviler på gangvægge og facadeelementerne. Dæk over stueetage og kælder hviler af på en søjle- og dragerkonstruktion.

Der er lagt vægt på at vælge materialer der kræver minimalt vedligehold. Samtidig indgår de i et harmonisk samspil med de omkringliggende ejendomme.

Projektomfang

Nybyggeri af 1.280 m² ungdomsboliger i 5 etager på Øresundsvej 92-94

Ydelser

Bygherrerådgivning og udbud

Byggesum

15,3 mio. kr.

Projektperiode

2009-2011

Bygherre

Wind Ejendomme

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk