Rådgivning om altaner

ØLLGAARD rådgiver om altaner og altanprojekter i eksisterende ejendomme med fokus på fastgørelse, statiske beregninger og myndighedsgodkendelse. Vi sikrer stabile løsninger, der matcher bygningens konstruktion, og håndterer både projektering, sagsstyring og eventuelle udfordringer på byggepladsen.

Etablering af altaner på eksisterende ejendomme er en kompleks ingeniørdisciplin, hvor statiske beregninger, bygningsfysik og myndighedskrav skal gå op i en højere enhed. ØLLGAARD har gennem de seneste 10 år været rådgiver på langt over 500 store og små altanprojekter og har opbygget en solid erfaring med at sikre stabile og holdbare løsninger, der tager højde for bygningens alder, konstruktion og bæreevne.

Fastgørelse af altaner
Fastgørelsen af en altan afhænger af bygningens struktur og de materialer, der skal arbejdes med. Hvis facaden har tilstrækkelig bæreevne, kan altanen forankres direkte i murværket ved hjælp af indborede bolte. I mange ældre ejendomme er trykstyrken i murværket dog for lav til denne løsning, hvilket gør det nødvendigt at føre fastgørelsen ind i etagedækket. Denne metode sikrer en mere stabil konstruktion, men kræver præcise statiske beregninger og en mere omfattende byggeproces. I visse tilfælde kan søjleunderstøttede altaner være den bedste løsning, hvor vægten bæres af separate fundamenter frem for at belaste bygningens facade eller etagedæk.

Innovativ løsning med skjult bæring
ØLLGAARD har været stærkt medvirkende til at udvikle en altanløsning med standardiseret ophæng via såkaldte stag, som muliggør en skjult bæring selv på øverste etage. Hvor man tidligere var nødt til at demontere gulvet i lejlighederne for at etablere en – ofte op mod to meter lang – indspændingsbjælke i etagedækket kan løsningen i dag i de fleste tilfælde udføres udefra. Dette er en væsentlig forbedring, da altaner ofte placeres i forbindelse med køkkener, hvor installationer og elementer tidligere har været en praktisk hindring. Ved at eliminere behovet for indvendige arbejder, reduceres generne for beboerne markant, og selve etableringsprocessen bliver både mere effektiv og mindre indgribende.

Statiske udfordringer i ældre bygninger
Mange ældre ejendomme er ikke oprindeligt designet til at bære belastningen fra altaner, hvilket betyder, at murværkets bæreevne skal vurderes grundigt. Trykstyrken i det eksisterende murværk kan variere, og der kan være revner eller forskydninger, som kræver ekstra forstærkning. Derudover kan bygningens konstruktion og materialer være ujævne, hvilket gør det vanskeligt at opnå en ensartet og sikker fastgørelse.

Belastninger og dynamiske påvirkninger
Altaner udsættes ikke kun for deres egen vægt, men også for vind- og snebelastning samt bevægelse fra personer, der opholder sig på dem. For at undgå uhensigtsmæssige vibrationer og sikre lang holdbarhed, skal den valgte fastgørelsesmetode tage højde for disse dynamiske påvirkninger. De statiske beregninger skal dokumentere, at altanen kan modstå både de daglige belastninger og ekstreme vejrpåvirkninger uden risiko for svigt.

Myndighedskrav og certificering
Kommunerne – især i København og Frederiksberg – stiller særlige krav til altanprojekter, herunder dokumentation af de statiske beregninger. I nogle tilfælde kræver myndighederne, at en certificeret statiker påtegner beregningerne for at sikre, at konstruktionen lever op til gældende sikkerhedsstandarder. ØLLGAARD har omfattende erfaring med myndighedsbehandling og indgår i en tæt dialog med sagsbehandlerne for at sikre en smidig godkendelsesproces.

Fleksibel rådgivning undervejs
Selv med grundig planlægning kan der opstå uforudsete udfordringer på byggepladsen, hvor virkeligheden ikke altid stemmer overens med tegningerne. I sådanne tilfælde kan vi hurtigt træde til og finde en løsning, der sikrer, at altanerne kan etableres uden unødige forsinkelser.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har et altanprojekt i tankerne.

Altaner på bevaringsværdig facade

ØLLGAARD har ad flere omgange over en periode på ca. 5 år projekteret altaner på en Frederiksberg ejendom med bevaringsværdig facade.

Læs mere
Gavlaltaner på Østerbro

Udskiftning og montering af gavlaltaner med fokus på konstruktion, bæreevne og myndighedskrav i etageejendomme i København.

Læs mere
Altaner på klassisk københavnerejendom

Etablering af altaner i klassiske københavnerejendomme med teknisk velfunderede løsninger og præcis tilpasning til eksisterende byggeri.

Læs mere
Altaner fastgjort med langsgående trækstænger

Etablering af 10 nye sortlakerede stålaltanerpå to etagers boligejendom. Altanerne fastgøres med langsgående trækstænger.

Læs mere
Altanprojekt i muret 60er byggeri

Altanprojekt i muret 60’er-byggeri kræver præcist samspil mellem nye konstruktioner og eksisterende bærende struktur.

Læs mere
Altanprojekt Gentofte

Altanprojekt i Gentofte: Etablering af 12 nye aluminiumsaltaner på eksisterende etageejendom på Ellegårdsvej

Læs mere

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk