Renovering af ventilbygværk med udskiftning af ældre ø1000 rør og ventiler. Samtidig etableres overvågning og fjernstyring. Projektet fungerer som referenceprojekt for renovering af i alt ni underjordiske bygværker på transmissionsnettet.
Læs mereTeknisk rådgivning om vandbehandling på vandværker
ØLLGAARD yder teknisk rådgivning inden for vandbehandling på vandværker, herunder dimensionering og optimering af procesanlæg til vandbehandling.
Råvandets sammensætning og de konkrete forbrugsmønstre er afgørende for valg af procesanlæg til vandbehandling på vandværker. Den valgte løsning har afgørende indflydelse på anlæggets stabilitet og kvaliteten af det drikkevand, der kommer ud af hanen hjemme hos forbrugerne. ØLLGAARD arbejder med dimensionering af procesanlæg til vandbehandling på baggrund af råvandsanalyser, forbrugsmønstre og erfaringer fra tilsvarende anlæg. Det er med til at gøre løsningerne robuste, fremtidssikrede og tilpasset det enkelte vandværk.
Rådgivningen tager udgangspunkt i en samlet gennemgang af procesanlægget, hvor dimensioneringen af de enkelte procestrin afstemmes indbyrdes og sammenholdes med vandværkets styringsprincipper. Formålet er at undgå situationer, hvor eksempelvis utilstrækkelig iltning eller hydrauliske ubalancer medfører øget filterbelastning, hyppigere skylninger eller reduceret filterlevetid.
Iltning og filteranlæg – både gravitationsfiltre og trykfiltre – udgør den centrale del af vandværkets procesanlæg.
Iltning
Iltning er typisk den første proces på et vandværk og danner grundlag for den samlede effektivitet i procesanlægget. Formålet er at tilføre ilt til det iltfattige råvand, hvorved jern og mangan oxideres forud for filtrering. Samtidig tilføres ilt til omsætning af ammonium og for at sikre en god smag i drikkevandet.
Hvis råvandet indeholder stoffer som metan, svovlbrinte eller aggressiv kuldioxid, fungerer iltningen samtidig som beluftning, hvor disse uønskede gasser fjernes. Valget af iltnings- og beluftningsmetode er derfor afgørende for at sikre en effektiv, stabil og robust proces tilpasset det aktuelle råvand.
Filteranlæg
Filtrering er en velkendt proces, men dimensioneringen afhænger i høj grad af råvandets indhold af jern, mangan og ammonium. Samtidig har fysiske forhold som opholdstid væsentlig betydning for filtrenes evne til at tilbageholde disse stoffer.
Samspillet med iltningsprocessen er afgørende for et velfungerende procesanlæg. Forbrugsmønstre, råvandsanalyser og det øvrige procesanlæg danner grundlag for ØLLGAARDs dimensionering af blandt andet opholdstid, filterhastigheder, filtermaterialer og skylleparametre.
Filteropbygning og procesvalg
Valg af filteropbygning og proces tager udgangspunkt i råvandskvaliteten. Det gælder både antallet af filtreringstrin og rækkefølgen mellem dem samt sammensætningen af filtermedier, herunder materialetype, kornstørrelse og lagopbygning. I praksis handler det om at sikre tilstrækkelig opholdstid og kontaktflade, så udfældning og tilbageholdelse kan ske stabilt, samtidig med at tryktab og hydrauliske forhold holdes inden for driftsmæssigt acceptable niveauer.
Det er samtidig væsentligt, at filtrene kan skylles effektivt. Dimensionering af skylleprocedurer omfatter fastlæggelse af skyllehastigheder, ekspansion af filtermaterialer samt samspillet mellem luft- og vandskyl. Herved fjernes ophobet materiale uden at forringe filterets struktur og opbygning, hvilket har direkte betydning for anlæggets levetid, energiforbrug og behov for vedligehold.
Kapacitetsforhold og redundans
Fastlæggelse af kapacitet tager udgangspunkt i vandværkets døgnvariationer, spidsbelastninger og forventede udvikling i forbrug. Dimensioneringen omfatter både hydraulisk og procesmæssig kapacitet, så anlægget kan håndtere kortvarige belastningsstigninger uden gennembrud af uønskede stoffer. Samtidig indarbejdes redundans, så driften kan opretholdes ved udfald af enkelte enheder eller ved planlagt vedligehold.
Dimensioneringen baseres på scenarier, hvor aktuelle driftsdata og forventede ændringer i indvinding og forbrug indgår. Dette giver et solidt grundlag for at afveje investering i kapacitet mod risiko for driftsbegrænsninger og for at sikre en robust drift ved variationer i belastning og råvandskvalitet.
Dokumentation og beslutningsgrundlag
En væsentlig del af rådgivningen er at dokumentere de forudsætninger og beregninger, som dimensioneringen bygger på. ØLLGAARD udarbejder dimensioneringsnotater, beregninger af hydrauliske og procesmæssige forhold samt tekniske beskrivelser, der lever op til gældende krav inden for vandforsyning. Dokumentationen anvendes i projektering, myndighedsbehandling og som grundlag for udbud og udførelse.
Formålet med rådgivningen er at skabe et gennemsigtigt beslutningsgrundlag, hvor konsekvenserne af forskellige løsningsvalg er tydelige i forhold til anlægsinvestering, drift og vedligehold. Dermed får bygherre og driftspersonale et solidt grundlag for at vælge løsninger, der fungerer stabilt i praksis og over anlæggets levetid.
Nybygning af beholderanlæg til drikkevand. Det nye anlæg skal opfylder nutidens krav til sikkerhed og arbejdsmiljø.
Læs mereRobustgørelse af ventilbygværk, der er er en krumtap i forsyningen af rent drikkevand til et større forsyningsområde.
Læs mereFor 4 år siden hjalp vi Allerød Kommune med at føre teknisk tilsyn på kommunens 10 vandværker, og nu skal vi til det igen. De tekniske tilsyn skal sikre, at produktionen af drikkevand lever op til drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav.
Læs mereNybyggeri af Værket ved Gevninge, Godtfreds Høje 10, 4000 Roskilde med anlæg til blødgøring af drikkevand og indførelse af tidssvarende teknologi. Vandværket har et areal på 5.408 m2 og en kapacitet på < 1.069 m3/t.
Læs mereNybygning af Værket ved Thorsbro til et state-of-the-art vandværk med blødgøring. Vandværket har et areal på 6.500 m2 og en kapacitet på 1.545 m3/h.
Læs mere