Hvad er projektering

Projektering er kernen i ØLLGAARDs arbejde – her formes idéer til bygbar virkelighed gennem faglig indsigt og præcise løsninger.

Projektering er den proces, hvor idéer og visioner omsættes til konkrete tegninger og beskrivelser. Det er projekteringen, der gør det muligt at bygge noget i den virkelige verden – hvad enten det er en ny bygning, en renovering eller en ombygning. Projektering handler om at sikre, at alt fra design og materialer til lovgivning og byggeteknik går op i en højere enhed. Det er en grundsten i ethvert byggeprojekt og grundlaget for det arbejde, der senere skal udføres på byggepladsen.

Projekteringsprocessen opdeles typisk i fire hovedfaser, der hver har deres særlige formål og indhold.

Forslag

I forslagsfasen arbejder rådgivere – fx ingeniører og arkitekter – tæt sammen med bygherren om at konkretisere den oprindelige idé. Her drøftes ønsker, behov og muligheder. Man undersøger, hvad der kan lade sig gøre inden for rammerne af budget, lokalplaner og eksisterende forhold på grunden eller i bygningen. Resultatet af denne fase er typisk en række skitseforslag, som viser, hvordan byggeriet kunne tage form – både æstetisk og funktionelt. Det er i denne fase, at visionen tager synligt form.

Myndighedsprojekt

Når forslaget er valgt og tilpasset, udarbejdes et myndighedsprojekt. Her dokumenteres byggeriet med henblik på at få byggetilladelse. Projektmaterialet skal opfylde alle gældende krav i bygningsreglementet og andre relevante regler, som fx brandforhold, tilgængelighed og energiforbrug. Det handler ikke kun om at tegne, hvordan bygningen skal se ud, men også om at vise, hvordan den overholder lovgivningen. Myndighedsprojektet er grundlaget for ansøgningen til kommunen, og det skal være grundigt og præcist.

Udbudsprojekt

I udbudsfasen bliver projektet gjort klart til at kunne sendes i udbud. Vi laver en detaljeret beskrivelse af, hvad der skal bygges, hvordan det skal udføres, og hvilke materialer der skal anvendes. Disse oplysninger bliver samlet i et udbudsprojekt, som entreprenører kan bruge til at give et kvalificeret tilbud på opgaven. Formålet er at sikre et klart grundlag for prissætning og kontrakt, så alle parter ved, hvad de siger ja til. Her bliver projektet ofte finpudset, så der ikke opstår misforståelser eller uforudsete udgifter senere i processen.

Udførelsesprojekt

Når entreprenøren er valgt, og arbejdet skal i gang, udarbejdes et udførelsesprojekt. Dette er den mest detaljerede del af projekteringen, hvor alle nødvendige tegninger, beregninger og arbejdsbeskrivelser samles og tilpasses den valgte entreprenør. Her præciseres fx, hvordan installationer skal føres, hvordan konstruktioner skal udføres, og hvilke tolerancer der gælder. Udførelsesprojektet fungerer som et praktisk værktøj for håndværkerne og sikrer, at byggeriet bliver udført korrekt og i overensstemmelse med projektets intentioner.

Bevaringsindsats for historiske bygninger

Bygningsgennemgang, statiske vurderinger og bevaringsindsats for historiske bygninger og anlæg i forbindelse med det tidligere pigehjem, fyrmesterboligen, assistentboligen, borgruinen og den karakteristiske varde på Sprogø

Læs mere
Renovering af underjordiske bygværker på transmissionsnettet

Renovering af ventilbygværk med udskiftning af ældre ø1000 rør og ventiler. Samtidig etableres overvågning og fjernstyring. Projektet fungerer som referenceprojekt for renovering af i alt ni underjordiske bygværker på transmissionsnettet.

Læs mere
Udskiftning af tag

Udskiftning af eksisterende understrøget tegltag til nyt tegltag på fast undertag med konstruktiver forstærkninger. Ejendommen er en karré med 270 lejligheder, opringeligt opført i 1936

Læs mere
Nyt varmesystem og nye tagboliger

Etablering af et nyt 2-strengs varmesystem, der kan fungere ved lavere fjernvarmetemperaturer samt ombygning af eksisterende tagetage til nye tagboliger

Læs mere
Opførelse af nyt klubhus i træ

Opførelse af nyt klubhus i træ for Boldklubben Vestia ved Bavnehøj Idrætsanlæg

Læs mere
Ombygning af bevaringsværdig skolebygning

Ombygning af bevaringsværdig skolebygning (SAVE-værdi 3) fra 1895 til specialskole for børn med autisme og ADHD.

Læs mere
ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup39 61 01 61
mail@ollgaard.dk