Forår på kontoret
ØLLGAARD holder til i en charmerende, snørklet strandvejsvilla med højt til loftet og masser af sjæl. Huset, der snart runder 120 år, er næsten lige så gammelt som virksomheden – og vi elsker den hyggelige atmosfære, selvom vi sidder tæt og deler pladserne.
Villaens mange kroge og etager giver en særlig dynamik i hverdagen, og når sommeren melder sin ankomst, rykker vi gerne udenfor i haven. Her samles vi omkring langborde til frokost, dyster i bordtennis eller misser op mod solen.
Vi gør en dyd ud af at lade huset følge årets gang. Derfor har vi netop sagt farvel til vinterens iskrystaller i hallen og budt foråret velkommen med de fineste crepepapirsblomster – en lille påmindelse om, at lyset og varmen er på vej.