Genetablering af konstruktiv sammenhæng i fredet bygning

Genetablering af den konstruktive sammenhæng i fredet grundmuret bygning fra 1795, hvor tagværket havde mistet sin stabilitet

Ejendommen i Sønderho på Fanø er en fredet bolig opført i 1795 med stråtag. Huset er en del af den særlige bygningskultur i Sønderho, hvor de lave, grundmurede huse med stråtag udgør en væsentlig del af landsbyens historiske helhed.

Bygningen blev i 1920’erne ændret i forbindelse med, at den østlige del blev indrettet til atelier. I den forbindelse blev loftshøjden øget, og flere bindbjælker i tagkonstruktionen blev fjernet. Samtidig blev der etableret en kvist, hvilket gav et lysere og mere åbent rum. Disse indgreb, som bidrager til de arkitektoniske og fredningsmæssige værdier, har dog samtidig medført, at bygningens oprindelige konstruktive sammenhæng blev væsentligt svækket. Tagværket har således mistet stabilitet, og murværket i den østlige gavl har bevæget sig udad.

Proces

Problemstillingen blev dokumenteret gennem opmålinger og tekniske vurderinger. Slots- og Kulturstyrelsen ønskede en løsning, der tog højde for såvel de fredningsmæssige værdier som de statiske udfordringer. Det særlige atelierrum med den store rumhøjde og det karakteristiske lysindfald udgør en central del af bygningens værdi og skulle bevares uden væsentlige visuelle indgreb.

ØLLGAARD fik derfor til opgave at udarbejde forskellige idéoplæg med fokus på at genetablere den konstruktive sammenhæng på en måde, der kunne indpasses diskret i huset. Problemstillingen går igen flere steder i Sønderho, så vi skitserede flere mulige løsningsmodeller. Slots- og Kulturstyrelsen udvalgte herefter den løsning, som bedst kunne sikre bygningen uden at ændre dens fremtræden.

Omfang og teknik

Den tekniske udfordring knyttede sig primært til de vandrette kræfter fra hanebåndsspærene, som tidligere blev optaget af bindbjælkerne. Uden disse opstod der et pres mod murværket, som gennem tiden har skubbet facaden udad. For at genskabe stabiliteten blev der foreslået en løsning med indbygning af rundjernsstag, der forbinder spærene og optager de vandrette kræfter. Stagene blev kombineret med beslag, der fastholder spær og rem, så kræfterne fordeles korrekt i konstruktionen.

Til stabilisering af gavlpartiet blev der projekteret stålsøjler, der kunne indbygges diskret bag eksisterende inventar på hver side af vinduet over hoveddøren. Søjlerne, udført i stålprofiler, sikrer den fornødne stivhed og eliminerer samtidig risikoen for fremtidige fugtskader, som en træløsning kunne medføre. For at sammenkoble søjlerne og overføre kræfterne til murværket blev der etableret et vandret remstykke. Kombinationen af disse tiltag sikrer både tagkonstruktionen og det mellemliggende murværk, så bygningen bevarer sin konstruktive stabilitet og kan modstå yderligere deformation.

Løsningen er valgt med henblik på at være så lidt synlig som muligt i interiøret, samtidig med at den respekterer de fredningsmæssige værdier. Materialer og placeringer er afstemt i forhold til husets arkitektur og kulturhistoriske betydning, så den tekniske sikring ikke dominerer i rummet.