ØLLGAARD og traditionerne

Som Danmarks ældste rådgivende ingeniørvirksomhed har ØLLGAARD en række traditioner, som nidkært fastholdes fra år til år uden anden grund, end at det gør hverdagen lidt sjovere. Det ville således ikke være Påske, hvis medarbejderne ikke kunne tage et påskeæg med hjem til familien. Den 1. maj skal fejres med flaghejsning og is, fordi det er firmaets fødselsdag. Runde fødselsdage og runde jubilæer markeres med fælles frokost efter hovedpersonens eget valg. Der er sommerfest og julefrokost – somme tider med kærester og ægtefæller. Og så er der juleafslutning med julesweater og gløgg samt den årlige fotokonkurrence i forbindelse med Danmarksindsamlingen, hvor man kan vinde et helt kilo Matadormix. I ØLLGAARD er der altid noget at fejre. Og savner medarbejderne et arrangement kan de bare selv tage initiativ til et rom-kursus, en finsk musikquiz eller en fredagsbar med avancerede cocktails.

 

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk