Opførelse af ny integreret daginstitution med plads til 114 børn. Projektet fokuserer på bæredygtige løsninger og sunde rammer for børn og personale.
Læs mere
Rejsegilde på Rosendahl
Nu er tagkonstruktionen rejst, murene står færdige, og bjælkelaget er lagt på den 2.363 kvadratmeter store tilbygning til Rosendahl Design Groups hovedsæde i Hørsholm. Den 12. april var der rejsegilde, og vi var selvfølgelig med til at fejre projektet, der skrider frem som planlagt. I slutningen af året vil Rosendahl kunne tage de nye kontorer og showroom i brug.
Tilbygningen er designet af Kim Utzon Arkitekter, der også stod for det oprindelige domicil, så hele bygningen kommer til at fremstå som en samlet helhed. Konstruktionen er karakteriseret af gennemgående søjler i hele bygningens højde, og der er lagt vægt på bæredygtighed i form af solceller på taget og etablering af to faskiner til opsamling af regnvand.