Transformation af tidligere pakhus til et kulturelt kraftcenter. Pakhuset blev opført i 1730, som kornmagasin i bunden af den nu drænede Rødby Fjord
Læs mereRenovering af Arnbjerg Kapel
ØLLGAARDs ekspertise i kirker og fredede bygninger sikrer en skånsom renovering af Arnbjerg Kapel med fokus på byggeteknisk kvalitet og bevaring.
Arnbjerg Kapel er en bevaringsværdig bygning opført i 1881, tegnet af arkitekt L.A. Winstrup og udvidet i 1926 af Aage Bugge. Kapellet, der er fredet med bevaringsværdien 2, har gennemgået flere ændringer, og en større istandsættelse i 1970’erne, hvor der blandt andet blev installeret nyt centralvarmesystem, har svækket bygningens arkitektoniske kvalitet på flere områder. Samtidig viser en tilstandsvurdering, at bygningen trænger til vedligehold.
Sammen med Arkitekt Anker Ravn Knudsen har ØLLGAARD gennemført en tilstandsvurdering af bygningen og foreslået en række forbedringer og renoveringsarbejder. Det udvendige murværk i mørke teglsten med Hamborgfuger står generelt pænt ligesom de talrige murværksdetaljer i form af murede stik, hvidmalede konsolelementer- og slutsten, buerækker og gesimser. Der er mindre revnedannelser midt for sidefløjene samt i overgangen mellem det oprindelige kapel og den senere udvidelse. De nuværende udluftningsstudser under gesimsen bør erstattes med skjult ventilation bag tagrenden. Skiftertaget er udtjent og skal udskiftes. I den forbindelse skal tagrender, skotrender og øvrige zinkdetaljer også fornyes.
Indvendigt er der flere områder, der kræver opmærksomhed. Tagværket hænger, idet et af sprængværkerne i tagrummet er skadet. Deformationen skal ikke rettes op men stabiliseres, så skaden ikke udvikler sig. Loftsbeklædningen bør erstattes med et nyt træloft, der harmonerer med bygningens øvrige snedkerdetaljer og forbedrer isoleringen. Den indvendige puds på murværket slår revner og sidder løst i dele af bygningen. Pudset er et modefænomen fra 1800 tallet også kaldet risengrød, og selvom der er en kritisk holdning til det nuværende udtryk, har pudstypen kulturhistoriske værdi. Vinduerne har problemer med varmetab og funktion, og det eksisterende varmesystem i hovedrummet er ineffektivt og kræver en opgradering.
På baggrund af disse iagttagelser foreslået rådgiverteamet, at en renovering af Arnbjerg Kapel skal omfatte udskiftning af tagbelægning og zinkdetaljer, istandsættelse af murværk og vinduer, renovering af el-installationer, nyt varmeanlæg, nye gulve og istandsættelse af indvendige pudsede vægge.
I forhold til Ydelsesbeskrivelserne for Byggeri og Anlæg omfatter ØLLGAARDs ydelser pkt. 1 Indledende rådgivning med tilstandsvurdering, pkt. 3 Forslag og pkt. 5 Udbudsprojekt
Projektomfang
Ombygning og renovering af kapel fra 1881 med bevaringsværdien 2.
Ydelser
Indledende rådgivning, forslag og udbudsprojekt
Projektperiode
2021-2024
Bygherre
Varde Sogns Menighedsråd
Arkitekt
Anker Ravn Knudsen