I 2022 trængte klimaskærmen på Fuglsanghus til renovering. I den forbindelse blev ØLLGAARD bedt om at besigtige ejendommen, analysere og finde årsagerne til skaderne og projektere en nænsom istandsættelse med minimale indgreb af hensyn til ejendommens fredningsstatus.
Læs mereNu ved vi også noget om pisévægge
Den sidste torsdag i januar deltog Christian Foldager og Martin Knudsen i Slots- og Kulturstyrelsens Restaureringsseminar 2018, der blev afholdt på Borreby Herreborg. Det var sjovt at møde nye og gamle bekendte og samarbejdspartnere og høre spændende indlæg om fredede bygninger og hvordan, vi sikrer deres fredningsværdier. Som ingeniører var de specielt fascinerede af murermester Thomas Watson, der havde fundet de gamle tegninger til formen for lerstampede pisévægge. Han fortalte engageret om, hvordan det var lykkedes ham og bygherren at genskabe laden på den 250 år gamle Folehavegård i Hørsholm.
Skønt at der stadig er nogle, der holder de gamle håndværkstraditioner i hævd.

Slots- og Kulturstyrelsens Restaureringsseminar 2018 blev afholdt Borreby Herreborg uden for Skælskør. Bygningen er fra 1556 og H.C. Andersen har i “Vinden fortæller om Valdemar Daa og hans døtre” skildret en af ejerne Valdemar Daae, der forarmet af sine alkymistiske forsøg, måtte gå fra gården i 1681.