Smag på Filippinerne

Selvom ØLLGAARD er en udpræget dansk ingeniørrådgiver har vi 7 kolleger, der har rødder i en anden kultur. Det bruger vi til at udvide vores horisont – og som en anledning til at spise kage.

I anledning af Filippinernes nationaldag den 12. juni, bød vores filippinske kollega på Biko. En dessert lavet med klisterris, kokosmælk og brun farin. Den hjemmelavede dessert er populær til fester, og den kendes i hele øriget under lidt forskellige navne. I det nordlige Luzon kaldes kagen inkiwar. I det sydlige Luzon taler man om sinukmani eller sinukmaneng. Og hvis du bliver lækkersulten på rejser i de muslimske områder, skal du bede om wadjit i Tausug; wadit i Maranao og wagit in Maguindanao. Uanset hvad den kaldes smagte den godt.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk