Studietur 2019

I november rev hele ØLLGAARD fire dage ud af kalenderen for at tage på studietur. Turen gik til Schweiz og Frankrig, og der var mange spændende faglige indslag undervejs.

Som markering af et fint år hvor fire partnere fyldte rundt, havde ØLLGAARD inviteret hele firmaet på studietur til Schweiz og Frankrig. Turen begyndte i Geneve, hvor vi havde en unik mulighed for at opleve CERN indefra. De andre faglige indslag omfattede et besøg hos vandforsyningen L’eau de Lyon, rundvisning i Coop Himmelb(l)au’s dekonstruktivistiske Musée des Confluences og sightseeing ved Ponts de la Cailles, der krydser Usses floden i 147 meters højde. Den ældste af broerne – Pont Charles Albert – blev indviet i 1839 og var frem til år 1912 den højeste hængebro i verden med et spænd på 183 meter. Den blev afløst i 1928 af en ny betonbro, der er stadig er den næst højeste buebro i Europa.

Udover partikelfysik, forsyning og diverse bygningsværker bød studieturen på masser af sociale aktiviteter og hyggeligt samvær. De morgenfriske startede dagene med løb efterfulgt af kolde dyp i Annecy-søen. Der var arrangeret sejltur i novembersolen, vandring fra Sevrier til Annecy og skønne middage på restaurant. Alt i alt en fantastisk, lærerig og inspirerende oplevelse.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk