Tillykke til vores to Danmarksmestre i Ultimate Mix

Til dagligt arbejder Dennis og Louise med konstruktioner i ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører, men i fritiden spiller de Ultimate (frisbee). Det er de så gode til, at deres hold (DTU) lørdag den 22. september blev Danmarksmester i mix ultimate.

Ultimate er en ikke-kontakt sport, hvor man skal kaste en disc (frisbee) til en medspiller, der befinder sig i den modsatte ‘end zone’ for at få point. Det er ikke tilladt at løbe med discen. Sporten stammer fra USA, men den har de senere år oplevet stærkt stigende interesse i Danmark, hvor der i dag er 21 klubber fordelt over hele landet.

DTU Ultimate Frisbee har kun eksisteret i 3 år, og de kom til Mix DM turneringen som underdogs med en seedningsplacering i den nederste halvdel. Alligevel formåede DTU holdet at vinde de indledende puljekampe samt kvartfinalen og semifinalen mod sidste års vinder. I finalen mødte de sidste års sølvvindere og endte med at køre en sikker sejr på 10-5 hjem sammen med pokalen og titlen som Danmarksmestre. Dennis og Louise var med hele vejen, og de fortjener ligesom resten af holdet et stort tillykke med sejren.

På billedet ses hele DTU Ultimate Frisbee holdet med 1. holdet i røde trøjer omgivet af 2. holdet, der løb med spiritpræmien.

 

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk