Byggeteknisk undersøgelse af almene boliger med 527 lejemål fordelt på 8 etageblokke á 4 etager. Bygningerne er opført i 1964.
Læs mereTredje etape af omfattende betonrenovering
Vi er netop gået i gang med 3. etape af betonrenoveringen i Høje Gladsaxe, så nu kender vi snart processen. Tredje etape omfatter den sidste af de høje 15-etagers blokke samt de to første af de lave blokke med 9 etager.
For hver blok skal de udvendige svalegange, undersiden af betondæk, konsoller, hængesøjler og tunge brystninger renses for maling og snavs. Det sker med en hedvandsafrensning. Derefter skal betonen renoveres, og den skal have et nyt lag beskyttende maling. Malingen fungerer lidt som en regnfrakke, så der ikke kan trænge vand ind i diverse smårevner og angribe armeringen.
Det er en stor opgave med mange gentagelser, hvor der naturligvis skal udvises særlige beboerhensyn.