Vi støtter igen Danmarks Indsamlingen

Igen i år har ØLLGAARD valgt at støtte Danmarks Indsamlingen. Et traditionsrigt velgørenhedsshow, der samler ind til 12 store humanitære organisationers indsats i Afrika, Asien og Latinamerika. Årets tema er støtte til udsatte piger.

Målet med de 12 projekter er understøtte FN’s 17 verdensmål, der går ud på at afskaffe fattigdom og sult og fremme sundhed og trivsel i verdens fattigste egne.

Organisationerne er Planbørnefonden, Care, Dansk Folkehjælp, Dansk Flygtningehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, Oxfam IBIS, Læger uden Grænser, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Røde Kors, SOS Børnebyerne og Unicef. Projekterne spænder fra at udstyre piger i Columbia med lommelygter for at forhindre overfald, når de bevæger sig rundt i mørket, til at yde katastrofehjælp i forbindelse med humanitære kriser som f.eks. den million Rohingyaer, der er fordrevet fra Burma og nu sidder fanget i en flygtningelejr i Bangladesh på et område, som er mindre end Ærø.

Indsamlingen kulminerer med et stort velgørenhedsshow på DR1 lørdag den 2. februar fra kl. 19.00. Showet sendes live fra Musikkens Hus i Aalborg med Mads Steffensen, Tine Gøtzsche og Sofie Østergaard som værter.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk