Sammen med Tegnestuen Mejeriet har vi fået en ny rammeaftale om teknisk rådgivning og bistand med Udenrigsministeriet.
Læs mereRejsegilde på Osted Skole
Fredag var der rejsegilde på opførelsen af et nyt børnehus til Osted Skole. Projektet, der også omfatter renovering af eksisterende bygninger i Osted Skole komplekset skal certificeres til DGNB guld. Der er også en målsætning om at opnå DGNB Hjertet for sundhed og velvære i Børnehuset.
Det er ifølge borgmester Tina Mandrup (V), der talte til rejsegildet, meningen, at det kommende børnehus og den ombyggede skole skal være et kraftcenter i Osted.
Projektet tager udgangspunkt i en helhedsplan udarbejdet af RUM arkitekter, der med ØLLGAARD som ingeniør også har været totalrådgiver på projektet frem til udbud i totalentreprise. Totalentreprisen udføres af Elindco med rådgiverne Mangor & Nagel, Norconsult og Rambøll.