Betonrenovering af Høje Gladsaxe

Fællesdriften af Høje Gladsaxe, der omfatter de fem almentnyttige boligselskaber FSB, AAB, AB, Lejerbo og 3B, kontaktede i 2016 ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører med henblik på at få foretaget en teknisk due diligence af bygningernes klimaskærm. Gennemgangen udmøntede sig i en drifts- og vedligeholdelsesplan, der prioriterer indsatsen, estimere omkostningerne og sikrer den løbende renovering af bygningerne over ti år. ØLLGAARD har siden været totalrådgiver på på projekterne.

De tekniske undersøgelser viste, at betonkvaliteten i Høje Gladsaxe var over standard for alderssvarende byggerier. Bygningen havde et kraftigt dæklag over armeringen, og betonoverfladerne var generelt i god stand, så bygningerne havde færre revner og afskallinger, end man kunne forvente. Dog var der enkelte steder, hvor risikoen for følgeskader var så stor, at det var nødvendigt indledningsvist at gennemføre selektive renoveringer. Samtidig blev samtlige facader rengjort.

Efterfølgende har vi udbudt to renoveringsarbejder om året. Arbejdet med betonrenovering og renovering af betonsøjler, brystninger og belægninger på svalegange udbyders i hovedentrepriser, og ØLLGAARD står for projektering, udbud, byggeledelse og tilsyn under udførelse.

Alt arbejdet forløber i tæt samspil med Fællesdriften af Høje Gladsaxe og de berørte boligselskaber. Hyppige informationer og opslag mindsker de oplevede gener for beboerne, så arbejdet kan gennemføres som planlagt.

Projektomfang

Betonrenovering af 2.000 lejligheder fordelt på fem 15-etagers blokke, to 9-etagers blokke og en række lavhuse i Høje Gladsaxe.

Ydelser

Totalrådgivning incl. bygherrerådgivning, teknisk due diligence, registrering, projektering, udbud og tilsyn.

Projektperiode

2016-2026

Bygherre

Fællesdriften af Høje Gladsaxe

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk