ØLLGAARD har som totalrådgiver forestået renovering af facade på eksisterende hangarbygning i Københavns Lufthavn, hvilket har medført en forbedring af indeklimaet.
Læs mereUdvidelse af Rosendahls domicil
Tilbygning til eksisterende domicil fra 2003 med kontorer, depot, parkeringsarealer, fitnessrum og showroom, hvor Rosendahl vil præsentere sine produkter for danske og udenlandske kunder og samarbejdspartnere.
Bygningen er tegnet af Kim Utzon Arkitekter. Der er tale om et minimalistisk elementbyggeri, som viderefører Jørn Utzons tanker om geometri, modulation og standardiserede produkter. Hele bygningen er formet omkring et fast modulnet på 3×3 meter. Der er ingen stabiliserende vægge over kælderniveau. Og alle bjælkesøjlesamlinger og installationer skal være skjult for at fastholde de rene linjer.
ØLLGAARD har projekteret alle ingeniørdiscipliner, og dokumenteret effekten af de tekniske løsninger ved hjælp af simuleringsprogammer som StruSoft Fem-Design og Bsim.
For at efterkomme kravet om usynlige installationer har bygningen naturlig ventilation, hvor en computer analyserer luften og sørger for at regulere temperatur og luftkvalitet ved at åbne og lukke vinduerne i facade og tag. Naturlig ventilation bruger mindre energi, og bidrager sammen med solceller og håndtering af regnvand på egen grund til Rosendahls grønne profil.
Projektomfang
Nybyggeri af 3.500 m2 udstillings og kontorbygning inklusive 1.500 m2 parkeringsareal svarende til 120 parkeringspladser.
Ydelser
Projektering af alle ingeniørdiscipliner. Dvs. konstruktioner, geoteknik, El, varme, VVS, kloak
Projektperiode
2017-2019
Bygherre
Rosendahl