Transformation af tidligere pakhus til et kulturelt kraftcenter. Pakhuset blev opført i 1730, som kornmagasin i bunden af den nu drænede Rødby Fjord
Læs mereKong Haakons Kirke
Renovering og ombygning af Den Norske Sjømannskirke i Købehavn. Bygningen, der er fra 1958, trængte bl.a. til at få udskiftet vandinstallationer og varme- og energiforbruget skulle optimeres. Samtidig er der etableret elevator, nyt storkøkken, nye toiletter og andre forbedringer, der vil lette arbejdsgangene i forbindelse med kirkens arrangementer. Elevatoren skulle f.eks. gøre det lettere at flytte borde og stole fra opmagasinering i kælderen til festsal og kirkerum i stueetagen.
Kirken er tegnet af den norske arkitekt Carl Corwin med et design, hvor alle installationer blev integreret i bygningen. Det gør det meget dyrt at udskifte eksempelvis ventilationskanaler. Derudover blev elevatorprojektet kompliceret af at grundvandsspejlet ligger i kælderniveau.
ØLLGAARD har været teknisk rådgiver på alle ingeniørdiscipliner i forbindelse med renoverings- og ombygningsopgaven. Vi har gennemført energiscreening og udført energitiltag som optimering af fjernvarmeanlæg og varmesystem, stået for projektering af nye konstruktioner og installationer, sendt projektet i udbud og rådgivet i forbindelse med kontraktindgåelse. Endelig har vi være ansvarlige for projektopfølgning og tilsyn under udførelse.
Projektomfang
Renovering og ombygning af Den norske Sjømannskirke Ved Mønten 9 i København.
Ydelser
Energiscreening, forundersøgelser, forprojekt, hovedprojekt med udbud samt projektopfølgning med tilsyn under udførelse.
Projektperiode
2016-2018
Bygherre
Kong Haakon Kirke