Skoleopgaver

Over sommeren har vi fået en stribe nye renoverings- og vedligeholdelsesprojekter på forskellige folkeskoler. En af skolerne er Kirke Hyllinge Skole i Lejre Kommune, hvor vi sammen med RUM Arkitekter er i gang med et projekt i to etaper. Første etape omfatter udskiftning af tag over fysiklokalet og montage af ny tagpap på alle flade tage. Samtidig skal sternpladerne udskiftes med nye, grå cembritplader.

Anden etape omfatter nedrivning af en gammel bygning, flytning af lokaler, nye ventilationsanlæg, nye døre og generel vedligeholdelse af hele bygningen. Denne etape blev udbudt tidligere på måneden, så der er endnu ikke fundet en entreprenør.

​​​​​​​Det er 3Byg, der er entreprenør på første etape, og de har frem til midten af november til at gøre arbejdet færdigt.  Udover at være ingeniør på renoveringen er ØLLGAARD byggeleder og arbejdsmiljøkoordinator. Opgaver, der kræver en del koordinering i forhold til sikkerhed og afspærring, da skolen er i drift i hele ombygningsperioden.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk