Renovering af vand- og afløbsinstallationer samt asbestsanering i Frederiksberg ejendom fra 1898 med SAVA-værdi 4.
Læs mereGårdhave med klimasikring
Etablering af gårdhave med klimasikring, der ved nedsivning eller forsinkelse af regnvand på grunden kan håndtere øgede nedbørsmængder.
Gårdhaven ved Statholdervej er et byfornyelsesprojekt under Københavns Kommunes områdefornyelse i Bispebjerg Bakke. Projektet skal opgradere et nedslidt gårdrum og understøtter både sociale og klimatilpasningsmæssige mål ved at skabe et grønt, rekreativt uderum med forbedrede forhold for affald, cykler og ophold. Projektet lever op til kommunens kriterier for klimatilpasning og sociale forbedringer i udsatte byområder.
Omfang og teknik
Projektet omfatter en total omdannelse af gårdrummet, herunder etablering af regnvandshåndtering for op til en 10-års regnhændelse. Vand fra tagflader og terræn opsamles og forsinkes i et integreret lavtliggende grønt areal, inden det drosles mod udledning. Der er lagt op til installation af brønde med vandbremser og potentielt anvendelse af regnbede uden membran, så regnvand nedsives. ØLLGAARD har som underrådgiver for LYTT Architecture indhentet LER-oplysninger og forestået dimensioneringen af LAR-anlægget, herunder beregning af regnvandsvolumen med Spildevandskomiteens regneark. Projektforslaget blev ligeledes udarbejdet af ØLLGAARD i samarbejde med totalrådgiverteamet.
Projektforløb
Projektet er gennemført i faser fra projektforslag til udbud og forventes afsluttet med ibrugtagning i sommeren 2026. ØLLGAARD har haft ansvar for tekniske undersøgelser, herunder opmåling, afvandingsplaner og myndighedsdialog. Et centralt fokuspunkt har været koordinering med beboernes egne initiativer, bl.a. et privat kloakprojekt for A/B Statholdervej. Det anbefales, at dette projekt synkroniseres med det kommunale anlægsarbejde for at sikre økonomiske og praktiske fordele samt undgå dobbelte belægningsarbejder.
Energitiltag og ressourcehensyn
Projektet er udarbejdet med et stærkt fokus på bæredygtighed, ressourcebevarelse og klimatilpasning. Der foretages ressourcekortlægning af eksisterende materialer og beplantning med henblik på maksimal genanvendelse. Lavenergi LED-belysning, genbrugstræ og genbrug af granitkanter indgår i løsningen. LAR-anlægget tilbageholder vand fra ca. 2.200 m² tag og befæstet areal og rummer et volumen på ca. 84 m³. ØLLGAARD har beregnet mængderne inklusive tillæg fra nærområdet, som foreskrevet af HOFOR, da projektet også skal gavne nærtliggende arealer og reducere belastningen på det offentlige kloaksystem ifm. øgede nedbørsmægder.
Udførelse og resultat
Gårdrummet omdannes til et samlet grønt og funktionelt anlæg, der kombinerer tekniske regnvandsløsninger med ophold, leg og biodiversitet. De eksisterende asfaltarealer fjernes, og fire træer fældes for at muliggøre anlægget af lavninger og regnbede. Der plantes syv nye træer og etableres regnbede med fugtighedstålende vegetation. Opholdszoner udformes med grusbelægning, og en markant siddekant i terrænmur integreres langs de grønne arealer. Et centralt trædæk tillader passage og ophold. Projektet afsluttes med overdragelse til et fælles gårdlaug, der varetager drift og vedligehold, mens HOFOR håndterer det regntekniske system.
Projektomfang
Etablering af grøn, klimavenlig gårdhave, der ved nedsivning eller forsinkelse af regnvand på grunden kan håndtere øgede nedbørsmængder i forbindelse med klimaforandringer.
Ydelser
ØLLGAARDs ydelser ift YBL18: Pkt. 3 Forslag samt forundersøgelser og planlægning
Bygherre
Københanvs Kommune