Ombygning af skolegård med nedlæggelse og flytning af toilet og opgradering af udendørs faciliteter
Læs mereIndeklimarenovering af Jyllinge Skole
Indeklimarenovering af skolebygning gennem renovering og efterisolering af tagkonstruktion. Det renoverede areal er på 6800 m².
Jyllinge Skole, der består af 12 selvstændige blokke, havde problemer med utætte, flade tage, kondens og fugtskader samt generelt dårligt indeklima. ØLLGAARD blev bedt om at vurdere problemets omfang, og siden stå for projektering, udbud og byggeledelse af en energirenovering, der efter et vellykket pilotprojekt, omfattede ni bygninger.
For at udbedre skaderne blev hver bygningsblok totalt overdækket, mens vi udskiftede tagbeklædning, isolering og ovenlysvinduer. Ovenlysvinduerne blev hævet og efterisoleret. Og tagnedløb, der tidligere gik uisolerede gennem opvarmede rum, blev kondensisolerede.
Endelig blev beskadigede lofter udskiftet, og installationer flyttet til mere hensigtsmæssige placeringer. Alt sammen udført, mens skolen var i brug, og der fortsat var undervisning i klasselokalerne.
Projektomfang
Indeklimarenovering af skolebygning gennem renovering og efterisolering af tagkonstruktion. Det renoverede areal er på 6800 m².
Ydelser
Bygherrerådgivning. Projektering. Udarbejdelse af udbudsmateriale og indhentning af tilbud efter indeklima- og fugtmålinger i bygningens tagkonstruktion. Økonomistyring, byggeledelse og tilsyn under udførelse. Bindeled mellem bygherre, brugere og myndigheder.
Projektperiode
2012 - 2014
Bygherre
Roskilde Kommune