Lyngehus Plejecenter

Lyngehus er et plejecenter i to etager med 42 boliger og fælles opholdsstue og spisestue i stueetagen. Ejendommen, der i alt er på 3.634 m2, er opført over to omgange i 1940 og 1994. For at optimere og opgradere brandsikkerheden i Lyngehus Plejecenter skal der etableres sprinkling. Brandsektionering og brandceller skal forbedres for alle etager inklusive loftsrum. Og en række døre og vinduer skal udskiftes.

Projektet omfatter brandisolering af lofter, brandsektionering, etablering af sprinklling, udvidelse af ABA-anlæg, opdeling af tagrum i mindre brandsektioner med indvendig brandkamserstatning og etablering af lemme som adgang mellem tagrummene. Flugtvejsgange markeres med nød- og panikbelysning og tilstødende vægge opgraderes til bygningsklasse REI60 eller EI60.

Eksisterende udsugningsventilatorer i tagrum som betjener køkkener og bad, udskiftes til røgventilatorer. Ventilationsanlæg, som betjener fælles opholdsrum mv., ændres til et røgventileret konverteret system med fælles røgventilator. Kanaler i tagrum brandisoleres. I kælderen etableres sprinklercentral med adgang til det fri.

ØLLGAARD er totalrådgiver på projektet og står for forundersøgelser, hovedprojekt, udbudsprojekt og tilsyn under udførelse.

Ydelser

Dispositionsforslag, forprojekt (myndighedsprojekt), hovedprojekt og tilsyn med arbejdet under udførelse.

Projektperiode

2019-2021

Bygherre

Allerød Kommune

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk