Etablering af en råvandsledning fra Ny Hareskov Kildeplads til Værløse Vandværk. En strækning på 3200 meter, hvoraf 1000 meter er i landområde.
Læs mereAttemose Kildeplads
HOFOR er i gang med renoveringen af Attemose Kildeplads fra hævertanlæg til dykpumpeanlæg. Projektet indebærer en opdatering af PE-ledninger og boringer. I den forbindelse er ØLLGAARD blevet bedt om at projektere tilslutningen af den nye råvandsledning til det eksisterende net.
Projektet står over for flere udfordringer, herunder variationer i rørdimensioner og materialer samt nødvendigheden af at forankre tilslutningspunktet på den eksisterende tryksatte støbejernsledning på begrænset plads i 4 meters dybde. Derudover kan der opstå vanskeligheder med højt grundvand ligesom de geotekniske analyser potentielt kan fremvise uventede resultater. Projektet forudsætter, at der kan etableres boringer uden brug af sugespids, og at forankringsløsningen kan udføres som betonstøbninger med passende fastholdelse.
ØLLGAARDs arbejde omhandler undersøgelse og projektering af tilslutningspunktet umiddelbart nord for Attemose Pumpestation. Herunder tilslutning af midlertidig bypass-ledning (ø400 PE) øst om pumpestationen og tilslutning af ny permanent råvandsledning (ø400 PE) gennem pumpestationen. Samtidig vurderer vi behovet for forankring og afsøgning alternative løsningsforslag. Arbejdet skal udføres på en måde, der sikrer, at nedlukningen af Attemose Kildeplads begrænses til et minimum af hensyn til forsyningssikkerheden.
De inkluderede ydelser omfatter analyse og fortolkning af geoteknisk rapport, projekteringsledelse projektering af permanent og midlertidigt tilslutningspunkt og forankring, dimensionering af forankringsløsning, udarbejdelse af principtegninger, detailtegninger og arbejdsbeskrivelser samt kvalitetssikring og håndtering af risici. Arbejdet udbydes i hovedentreprise, og ØLLGAARD varetager tilsyn under udførelse.
Projektomfang
Tilslutning af midlertidig bypass ledning (ø400 PE) på terræn, øst om pumpestationen, og tilslutning af permanent råvandsledning (ø400 PE) gennem pumpestation
Ydelser
Bygherrerådgivning, forundersøgelser, projektforslag, udbudsprojekt, tilsyn under udførelse og aflevering.
Projektperiode
2023-2024
Bygherre
HOFOR