Guldcertificering for bæredygtigt byggeri

Vores projekt med vidensbygningen på Sjællands Universitetshospital i Køge har modtaget Guldcertificering for bæredygtigt byggeri. 

For at opnå DGNB-certificering skal et byggeri evalueres ud fra en række kriterier inden for de fem hovedområder. Det er miljømæssig kvalitet, økonomisk kvalitet, social kvalitet, teknisk kvalitet og proceskvalitet. På ingen af disse punkter har byggeriet scoret mindre end 50% af den mulige score, og det samlede gennemsnit er over 65%, hvilket er kriteriet for Guldcertificeringen.

Byggeriet, der stod færdigt sidste år, blev opført som en totalentreprise sammen med EK Entreprise og IC Arkitekter, og heldigvis er bygherren stadig overordentligt tilfreds med resultatet. Til Dagens Byggeri udtaler projektdirektør Helle Gaub:

– Vi har taget bygningen i brug for godt et år siden og glæder os over det gode indeklima. At bygningen så ovenikøbet er fremstillet af materialer produceret med det mindst mulige klimaaftryk og lang levetid er et godt eksempel på, at man kan bygge bæredygtigt indenfor et rimeligt budget.

Projektleder Karsten Landvad supplerer med at fremhæve den gode kvalitet til en fornuftig kvadratmeterpris.

– Det er lykkedes os at holde kvadratmeterprisen på cirka 14.500 kroner. Ved tilsvarende kontorbyggeri er en gennemsnitspris på 17-25.000 kroner helt normalt, siger han.

ØLLGAARD Rådgivende Ingeniører A/S
Strandvejen 128
2900 Hellerup

39 61 01 61
mail@nullollgaard.dk