ØLLGAARD søger en dygtig tværfaglig projektleder, som vil være med til at styre og koordinere projekter for landets bedste bygherrer.
Læs mereØLLGAARD trodser Corona
Ingeniøren bragte den 19. juni en artikel om, hvordan rådgivende ingeniører klarer sig under Corona-krisen, og konklusionen er, at det er de mellemstore rådgivere, der trodser Corona. Således forklarede administrerende direktør, Henrik Garver, fra FRI, at “De virksomheder, der klarer sig bedre end normalt, er store nok til at have en blandet portefølje af opgaver i flere markedssegmenter. Deres private kunder er robuste i forhold til krisen, og deres offentlige kunder har skruet op for efterspørgslen. Samtidig er de begrænset eksponeret over for opgaver i udlandet.”
Som eksempler på mellemstore virksomheder, der klarer sig godt gennem Corona fremhæves vores TechSam partner Ingeniør’ne og ØLLGAARD. Om ØLLGAARD hedder det bl.a., at vi har to fokusområder: renovering af bevaringsværdige bygninger og vandforsyningssektoren, men at vi også arbejder med nybyggeri, og at den strategi betyder, at vi har kunnet ansætte nye medarbejdere under krisen. Administrerende direktør Birgit Øllgaard afslutter interviewet med at opfordre flere ingeniører til at se mod Hellerup.
“Vi søger lige nu efter flere erfarne ingeniører og projektledere – specielt nogen, der er glade for renovering. Viser det sig, at vi kan ansætte fem nye nu, der har profiler, der passer til virksomheden, så gør vi da det. Men hvis vi ikke kan finde nogen, så venter vi gerne.”